“At bryde isen – et forum”
Dette forum og inspirationsblogg vender sig til alle i som har bogen, “At bryde isen”. Her kan vi udbyde ideer, aktiviteter, musikforslag og stille spørgsmål til mig og andre i forlængelse af bogen. Vores opslag kan ordnes efter nummeret på aktiviteterne i bogen. Det kan også være kommentarer til refleksionsrum som også kan ordnes efter sidtal der refleksionsrummet står i bogen.
“Skyggen”
Sid 91 Øvelse til refleksionsrummet om “Skyggen” af Lone Madsen. Genfortæl refleksionsrummet om “Skyggen”. Giv en lille opgave til deltagerne som kan forberedes inden forløbet: Skriv en liste med mindst tre af dine positive egenskaber og deres modsætninger, eller/og skriv en liste med mindst tre af dine negative egenskaber.
Musikforslag: Carl Orff – O Fortuna – Carmina Burana, kan måske også laves uden musik.
1) Intro til formen statueløb. Holdet samles i et hjørne i lokalet. Der sættes musik på. Opgave: Løb hurtigt ned i et andet hjørne af lokalet og lav en statue, som udtrykker fx livslyst. Først løber en, når hun har lavet statuen løber den næste osv. indtil alle er på plads og der er lavet en fællesstatue, som udtrykker livslyst. Så skrues ned for musikken gives et nyt tema, der skal laves statuer ud fra og musikken skrues op igen og der løbes til en ny fællestatue, som fx udtrykker glæde. Legen fortsætter efter samme model og statuerne kan fx udtrykke vrede, misundelse og sorg eller hvad du synes eller finder på. Dette for at lære formen at kende.
2) Så skal deltagerne “På skyggejagt i sit eget ubevidste sind”. Dette gøres ved at arbejde med modsætninger. Mit spørgsmål var: Hvad synes du selv er din bedste personlige egenskab? Der laves løb og statue ud fra det. Derefter skal laves en statue over modsætningen. Hvis jeg fx synes at min bedste personlige egenskab er empati kunne modsætningen fx være følelsesmæssig kulde.
Andre spørgsmål: Hvilken positiv egenskab synes du, du har vist mest i den sidste tid? Og hvad er dens modsætning? Begge dele laves som statuer efter ovenstående model. Man kan også at tage udgangspunkt i projektioner og fx spørge: Hvem kan du ikke lide? Hvad/hvilken egenskab ved denne person generer dig? Løb og statue. Ved den statue bedes deltagerne give deres statue et navn og sige det højt og huske posituren. Dette gøres tre gange.
3) Nu skal der arbejdes parvis. Alle vælger en af deres statuer og navnet på den at arbejde videre med. Måske den statue, som man fornemmer er tættest på ens skyggeside eller den man har mest modstand på? En viser sin statue og siger dens navn og siger noget om den ift. skyggen i ens eget ubevidste. Siger den noget om en måske ubevidst mørk side hos dig, synes du? Der byttes roller efter måske 5 minutter.
4) “På museum i skyggeland”. Del holdet i to. Første gruppe laver en fælles skulptur med den statue, den enkelte lige har fortalt om til sin makker. Det andet hold er museumsgæster, der går rundt og taler om, hvad de ser. Der byttes. Evt. kan der være musik i baggrunden. Vis din statue, sig dens navn og siger et par ord om den ift. skyggen.
Sølvkæden
Sid 187 viser en sølvkæde som jeg bærer med vedhæng rundt min hals. De fortæller om mit levede liv. I bogen beskriver jeg fem vedhæng. Et der er tabt og to der mangler. Idag er min kæde kædet. Nu, den 8 december 2019, bærer keden to nye vedhæng. Et er fyldt med flettede sølvtråde der er i konstant bevægelse som alle de bevægelsesprincipper som bogen “Rudolf Laban og jeg” nu danser sammen med. Vedhænget blev købt på Bali ligesom iskristallen, der nu hænger på kæden. Den viser på min sidste bog “At bryde isen”. Er kæden så fuldent eller er der et nyt vedhæng der ønsker være med? Hvad kan en svensk 72 årig dansemesterforfatter finde på for nyt at skrive? Måske har han intet mere at fortælle?
Bevægelsespartitur: COVID-19 af Else Najbjerg
Dette bevægelsespartitur er en et eksperiment/en undersøgelse med afsæt i Italo Calvinos: Six Memos for the Next Millennium: Lightness, Quickness, Exatitude, Visibility, Multiplicibility, Consistency
– derfor de meget få ord/nærmest førsproglige (danske) lyde og de ’barnlige’ tegninger i partiturets faser.
Indledning: Det begyndte i begyndelsen af året 2020. Og det er ikke slut endnu. OG vi ved ikke endnu, hvordan det hele ender…..
Men en særlig aften – i hvert fald i Danmark – var den forårsaften, statsministeren – Mette Frederiksen hold det første pressemøde og meddelte, at ALT skulle lukke ned. Alle skulle hjem fra arbejde, hjem fra skole, hjem fra udlandet…. Alt. Hjem. Det var onsdag d 10. marts 2020. Det har væltet rundt på alt i os og omkring os. Det har sat sig som en kollektiv betydningsfuld begivenhed. Jeg husker tydeligt hvor jeg var, hvad jeg lavede den aften, hvad jeg tænkte, følte… og hvad dagene derefter blev præget af….
Hvad lavede du?
Hvor var du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvilken stemning satte sig i dig?….
og hvad med de mange måneder derefter – første nedlukning…. sommeren og efteråret…. Anden nedlukning….. Hvad mon der skete med dig i året, der gik?
Partiturets faser:
- JA SÅE !?
- ØH……. NÅ…
- UFFF :::::: ARGH:::::
- __________ (HVA HVIS)
- JA?
- Musikvalg:
- Toufic Farroukh: Fusic /album: Drab Zeen, 2002
- Smertz: 4 temaer /album: Believer, 2021
- Smertz: Hester /album: Believer, 2021
- Smertz: Hva hvis /album: Believer, 2021
- Tina Dickow & Helgi Jonsson: Lige Nu, 2021
Kære Johan, kære Mester, Diernæs d. 24/3-2021. Her skal du få høre, om min UDENDØRS undervisning inspireret af dig, og af din (vores) skønne bog: Jeg skulle, sammen med en kollega, have en klasse på 30 elever (på Mulernes Legatskole i Odense NØ) til noget udendørs aktiviteter. Vi startede, efter at have tjekket at alle elever havde en negativ coronatest, på en gåtur. Men hvorhen ? Jo der var en labyrint af små rækkehuse, som jeg ikke rigtig kunne finde rundt i, så der startede vi med at gå ind. Hyggesnakken gik livligt, for vi havde ikke set hinanden siden 8 december 2020. Så kom vi ud et sted, hvor min kollega spurgte mig, om jeg ikke turde føre holdet ind i Vollsmose. Skøn provokation, som gav mig muligheden for at se området- vi gik derind, men der var en del vejarbejde rundt omkring i området. Heldigvis var der en sød lokalkendt pige på holdet med et lyselilla tørklæde om hovedet, som hjalp os med at finde vej. Og den førte os lige ind på indkøbstorvet, som jeg (må jeg indrømme) har være lidt nervøs for at gå ind i. Der var en spændende atmosfære af mange friske grøntsager og krydderier, og beton. Spændende, og jeg glæder mig til at tage på indkøb der i fremtiden. Vi gjorde holdt midt inde i bygningen, og så skulle nogle elever tisse og andre var sultne, og købte mad. Jeg havde inden modulets start sagt , at jeg havde nogle lege i tasken. Da min kollega Jesper talte eleverne og der manglede en, spurgte han mig, sådan bare i sjov, om jeg ikke tog resten af eleverne med udenfor og legede med dem der. Fed ide´ tænkte jeg, og samlede dem udenfor på en lille plads, hvor der stod nogle alkoholikere og indvandrere kiggede lidt undrende på os.
Jeg ville lave cirkelspejlet (øvelse 2.28 i ”at bryde isen”) og bad dem stille sig i en cirkel rundt omkring mig (Øvelsen går kort fortalt ud på, at den der står i midten af cirklen danser, eller laver nogle bevægelser til musikken, som dem i cirklen udenom så imiterer/spejler. Og personen i midten skifter så plads med en udvalgt af ham/hende i cirklen, og den kører i passende lang tid. (Musik måtte vi undvære)).
Men en frisk lille lyshåret en af pigerne hoppede lige ind til mig, og ville være sammen med mig. Det sagde jeg ja til, og bad så derfor dem om at gå to og to sammen i cirklen. Så skulle de vælge om de ville spejle mig, eller Yasmin (hende den lille lyshårede). Yasmin og jeg begyndte at danse overfor hinanden, og snart vrikkede hun rundt med sin lille frække numse, hvilket jeg så imiterede. Så tog jeg føringen og lavede nogle armbevægelser, som en af tilskuerne , dvs. en rødhåret alkoholiker, synes jeg skulle gøre anderledes. Så han begyndte at danse med udenfor cirklen, og så spejlede jeg selvfølgelig ham. Legen kørte i til alla havde moret sig kosteligt, og så kom Jesper(kollegaen) ud, og spærrede øjnene op, da han så, at jeg havde taget ham på ordet.
Vi vinkede farvel til den hjælpsomme alkoholiker, og fortsatte af denny anlagte vej, som åbner Vollsmose-området fint op, og kom tilbage på skolen. Her legede vi så ”Baglæns spejle”,dvs. øvelse 2.27 fra den kære bog. Den blev lidt tung, jeg fandt ikke ud af hvorfor; eleverne stoppede parvis foran hinanden, så legen gik lidt i stå. Derefter 2 mand frem for en enke, som min kone havde instrueret mig i (hun har potentiale, som en super bevægelses-kommunikist, dog hæmmet af en skiskade i venstre knæ). Den var sjov. Så sluttede vi af med en gang rundbold, og gav dem tidligere fri end ledelsen havde planlagt
Dagen efter havde jeg et andet hold med en anden kollega (Lone) til noget lignende: Der var 12 elever, og vi legede cirkelspejlet, baglæns spejle, to mand frem for en enke og plasterdans Øvelse 2.11. Her fungerede cirkelspejlet som en god starter, hvor jeg fik dem til at sætte lyde på, da vi nu ikke havde noget musik. Baglænsspejlene fik virkelig grinet frem i os alle. En lille, tyk, sorthåret meget charmerende pige udfordrede mig med en masse sjove bevægelser, da hun havde fanget mig. Plasterdansen sprang jeg over, og iagttog eleverne, som morede sig og tumlede hujende rundt. Derefter spillede vi rundbold, hvor jeg som lærer har en tendens til at gabe kæberne af led. Vi sluttede med en dejlig gåtur, og alle sagde tak for en god dag
Henrik Høstrup Thomassen
Se og læs følgende to inspirationer:
https://www.kontemplation.dk/isbryderbogen/
https://vimeo.com/339025782
Bøger skrevne af Johan Borghäll og medforfattere:
Pædagogik for forrykte – om den ekspressive idrætten
(Forlaget ROAS Aps Roskilde 1990)
Pædagogik for forrykte, har som titlen fortæller, to ansigter:
-det pædagogiske og -det forrykte. Den viser en struktur og en model, der kan stimulere til dybere indsigt omkring undervisning. Men den fremviser også oprørets ansigt. Den sætter liv i drømmen om fantasien og fællesskabets utopi.Bogen handler om den ekspressive idræt. Den sætter spørgsmålstegn ved sportens mening og ser sundhedsidrætten med skeptiske øjne. Som en fornyelse præsenterer den et tredje standpunkt om idræt. Med øvelser og forklaringer inviterer den til en idræt, der bygger på lysten til nuet, hvor det legende får en fordybende mening.
Pædagogik for forrykte er en personlig teoribog, som henvender sig til alle, der er interesserede i den praktiske undervisnings mysterium. Læsningen koster læserens forstand.
Capoeira – kampdans og livsfilosofi i Brasilien
(Odense Universitetsforlag 1997)
Capoeira er en fascinerende kampdans med både enkle legende bevægelser og avanceret akrobatik. Den har sin oprindelse i slavernes og banditternes kropskultur i Brasilien.
Capoeira er både en fysisk udfoldelse og en livsfilosofi, hvorfor første del af bogen beskriver capoeiras historie og filosofi, mens anden del præsenterer bevægelser og teknik. I capoeira kan du lære noget om helhed. En capoeirista er både danser, fighter, sanger, musiker, filosof, sportsmand, skuespiller, individualist og medlem af et fællesskab.
Capoeira er på samme tid venskab og modstand, samarbejde og konkurrence, leg og nytte, intuition og struktur, dans og kamp, mandligt og kvindeligt, farligt og sikkert, sport og kunst. At lære capoeira er at lære at agere i verden, og at bevæge sig fra at være offer til at tage ansvar for sit eget liv.
Capoeira er som en miniverden, en overskuelig arena, hvor man kan forstå sig selv i samspil med andre.
SALSA – och livet i Havanna
(ICA Bokförlag 2001)
Bogen henvender sig til dig, der er interesseret i dans, at danse og at undervise i salsa og dans, men også til dig, der er nysgerrig efter at vide noget om livet på Cuba.
I SALSA møder du salsaens historie, musik og rødder; du bliver introduceret til danse, som er grundlaget for det, vi i dag kalder salsa; du får beskrivelser af, hvordan musikken er opbygget; du kan prøve opvarmningsøvelser, som lægger op til en salsafornemmelse i kroppen og refleksioner over det at undervise og blive undervist. Men bogen rummer også anekdoter, dagbogsnotater, øjebliksoplevelser, som sammenlagt skaber et billede af det at være cubaner og turist på Cuba.
Bag den umiddelbare oplevelse af dansen åbner der sig et landskab, hvor slaver bliver synlige, hvor der høres afrikanske rytmer, hvor landarbejdernes sange og melodier trænger sig på, hvor europæiske kolonialisters spanske, franske og engelske kulturer viser deres tydelige spor, hvor immigranternes musik, dans og ritualer fra Haiti og Jamaica er synlige, hvor man forstår russisk, hvor naturguder og katolske helgener besynges. Midt i det multikulturelle, flersprogede og multireligiøse Cuba træder salsaen frem. Rødderne er ikke usynlige, en baggrund, en historie, men de er lyslevende.
Slaven imiterede de danse, som herrefolket dansede, men de afrikanske rytmer og bevægelser blev også en integreret del af det, der nu er den cubanske dansekultur. Salsaen er sort og hvid, afrikansk og europæisk, trommer med oksehud og elektriske instrumenter, jordnær og teknisk sofistikeret, eksotiske hoftebevægelser og symmetriske variationer. Hvis du vil opleve salsaens sjæl, bør du tage skridtet forbi santeríareligionen, rumbaen, danzón, mambo, cha-cha-cha, son, changüí, pilón, conga, guajira, inden du går helt op i SALSA.
Bevægelseskommunikation
(Bogforlaget DUO ApS, 1983)
Dette er bogen om bevægelse: om krop, sanser og det fysiske udtryk.
Men det er også en bog om kommunikation: om relationer og attituder, om evnen at med hjælp af bevægelse fremme personlig kreativitet og fællesskab.
Bevægelseskommunikation giver den teoretiske baggrund til dette – men giver først og fremmest en mængde idéer og opslag til bevægelsesaktiviteter og til hvordan man kan bruge disse for at fremme kreativitet og samarbejdsevner, til hvordan disse kan danne grunden for samtale omkring vurderinger og handlinger.
Den viser, hvordan eventyr, sagn, avisartikler, billeder m.m. kan bruges som grundlag for bevægelses- og samtaleaktiviter.
Bevægelseskommunikation er en idébog vel egnet til uddannelse og efteruddannelse af pædagoger, gymnastiklærere, dramalærere, fysioterapeuter, skole- og gymnasielærere, motionsledere og andre der interesserer sig for bevægelsen som udtryksmiddel.
Rudolf Laban og jeg – En genial bevægelseslære i teori og praksis
(Institut for solskin 2011)
Dette er den første bog i Skandinavien, der samlet præsenterer Rudolf Labans bevægelseslære og den videreudvikling, der er sket i de sidste halvtreds år efter Labans død.
Du bliver præsenteret for mere end 50 bevægelsesprincipper som et opslagsværk til bevægelsesforståelse og bevægelsesanalyse. Du får et indblik i, hvordan vi kan bruge Labans bevægelseslære i dans, drama, bevægelsesterapi og i pædagogisk praksis. Du får en bevægelsesguide til samtlige bevægelsesprincipper.
Labans bevægelseslære er en gave til dig som ønsker at:
• være mere ekspressiv i din bevægelse og dit kropssprog
• udvikle en større kropsbevidsthed og grundmotorik
• undervise i bevægelse, dans, drama og idræt
• arbejde ud fra en bevægelsesterapeutisk tilgang
• arbejde med bevægelsesprincipper i indlæring af idrætslig bevægelse
”Tillykke til alle os bevægelseselskere. Endelig foreligger en samlet bog om Labans bevægelsesprincipper. Den kan absolut bruges af alle, der er interesseret i bevægelse. Og så er den skrevet i et så levende sprog!”
Lars Svensson
”En rigtig spændende bog og en meget vigtig bog.”
Helle Winther
Kropssproget
(DR Multimedia og Syddansk Universitetsforlag 2013)
Kropssproget er et modersmål. Vi taler og lytter til det uden at tænke over, at
vi gør det. Det går ligesom af sig selv. Men også modersmålet har en grammatik,
som denne bog er et eksempel på.
Kropssproget skildrer, hvad kroppen fortæller om dig og den anden og om
jeres samspil. Kroppen som sandhedssiger. Bogen er en håndbog for dig, som
ønsker at blive mere kropsligt ekspressiv, og som tørster efter at læse den andens
kropssprog for skarpere at kunne mærke og forstå nærvær. Bogen undersøger
kropssprogets store andel i det menneskelige møde. Den peger på kunsten at
få kontakt med både dig selv og omverdenen og giver en indsigt i, hvordan den
kropslige kommunikation mellem mennesker finder sted. Bogen giver også venlige
anvisninger på, hvordan man kan lægge røgslør, gøre kur og oplive gennem
kropssproget.
Kropssproget åbner dine øjne dér, hvor hverdagsblikket er blindt eller sløret.
Den vil vække dig af din dovenskab, når du færdes blandt medmennesker. Få dig
til at sanse og mærke verden på ny, hvor du tror, at du allerede har den på
plads.
Kropssproget giver redskaber til dig, som er interesseret i, hvordan det mangetydige
møde mellem mennesker finder sted. Den skærper dig som medmenneske,
journalist, lærer, terapeut, rådgiver, pædagog og arbejdskollega.
Forrykt pædagogik – hvor er meningen? Om undervisning der sætter spor
(Institut for Solskin 2003)
En antologi med bidrag af forfatteren Peter Høeg og forskerne Henning Eichberg, John Steinberg, Niels Kayser Nielsen, Helle Winther, Anders Halling, bibliotekar Johan Wallin, tandlægen og hypnoterapeuten Berne Erlandsson, filosofen Preben Astrup og præsten Lisbeth Rasmussen
”Hvad er meningen med denne her undervisning?” spurgte en forundret elev. ”Det får vi at se,” svarede læreren, og tilføjede, ”spørg i stedet efter hvad undervisningen gør ved dig! Bevæger den dig?”
Sådan udtrykker underviseren sig i forrykt pædagogik, en pædagogik som går på tværs, ved siden af, igennem og skævt af den gængse opfattelse af, hvad læring og undervisning er og kan være. I stedet for at belyse den pædagogiske realisme, eller den pædagogiske humanisme eller den kritisk-konstruktive pædagogik, tager denne antologi sigte på den forrykte pædagogik.
Ti forfattere med ti forskellige oplevelser og vidensperspektiver forsøger på hver deres måde at afdække den forunderlige og foruroligende forrykte pædagogik. De skriver ud fra en jublende rationel metode. I stedet for at være tvivlende og kritiske har de tilladt sig være lidenskabelige og følsomme.
Artiklerne i antologien forfølger og sætter kort fortalt tre overordnede spor. Det første spor undersøger hvordan eleverne, får fat i mere af sig selv (personlig udvikling), Her indleder blandt andet forfatteren Peter Høeg med at fortælle om den frihed, der gemmer sig i tyngden af erfaring. En frihed, som gør det muligt at stille sit jeg til side for fællesskabet eller for skaberkraften uden at glemme sig selv. En frihed som muliggør, at vi kan blive mere, meget mere, os selv.
Det andet spor handler om, hvordan eleverne bliver i stand til, at give mere af sig selv i læringen (undervisning). Her forklarer bland andet den svenske dr. pæd. John M. Steinberg, hvordan du ved at lægge mærke til metaforerne i dit liv og i din undervisning kan afgøre, hvilket verdensbillede du har, og hvilken retning dit liv vil tage.
I det tredje spor, som kredser om at få eleverne til at erfare verden som mulig og fri (erkendelse) finder man blandt andet Niels Kayser Nielsens artikel om trangen til at ytre det uudsigelige, kroppens evne til at skabe unikke øjeblikke, og sidst men ikke mindst fortæller han sammen med sin ven Ernst Bloch om den erfaring, som er knyttet til det livshistoriske forhold, at vi ikke kun er vores krop og har vores krop, men også at kroppen har os og er os.
“At bryde isen – aktiviteter der opliver, overrasker og skaber samhørighed” (Underskoven 2019)
Jeg har samlet 50 års øvelsesopfindsomhed i en bog på 366 sider: ”At bryde isen”.
Drivkraften til bogen er at:
Der er for megen is i det mellemmenneskelige og for få isbrydere
Der er for mange grænser og for lidt grænsevandring
Der er for få bæredygtige fællesskaber og for megen ensomhed
Der er for megen tilpasning og for få oprør
Der er for meget fokus på individuel sundhed og for lidt på nytteløs leg
Der er for meget Jeg og for lidt Du
Forfatteren Peter Høeg skriver følgende om bogen:
Jeg opfatter det som en meget stor og meget generøs bog, testamentarisk, et monument og en status over et helt livs kreativitet, undervisningserfaring, læsning og levet liv. Som læser oplever jeg at få en mægtig gave, fra det inderste af Johan Borghälls virke. Så min reaktion er først og fremmest taknemmelighed. Her har han givet en kreativ sørøverskat til os alle. For mig er dette, blandt hans andre vigtige tekster og bøger, det vigtigste han har skrevet.
Men ellers, er der bare at sige at bogen er direkte, intenst inspirerende. Jeg har aldrig set en bog med praktiske øvelser af legende karakter som når denne til knæene. Man kan som pædagog dårligt vente med at komme i gang med at prøve øvelser af, lave om på dem, tilpasse dem til sin egen kontekst, gå i dialog med dem.